Sikke et skønt blogtræf!Idag har stået i hyggens og kreativ
Se næste indlæg >
Nu uden gips – men går det?
Jeanette
Marvin gÃ¥r hvert fald ingensteder lige pt. Idag fik han gipsen af – en dag jeg virkelig havde set frem til. Nu skulle min lille dreng gÃ¥, løbe og hoppe igen. Han var ikke til at skyde igennem da han tog sine første skridt igen. Jeg blev helt rørt.
Men siden der har han nægtet at støtte på benet.
Det skærer i mit moderhjerte at se en lille dreng SÅ bange for at stå på sin fod, bange for at tage det mindste skridt og faktisk mere hjælpeløs end med gipsen.
Jeg kan ikke sende ham i vuggestuen imorgen, som vi ellers har snakket med ham om hele weekenden.
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet. Havde bare ikke forventet han ikke kunne gå.
Bruddet viste sig idag at have været et brud hele vejen gennem skinnebensknoglen og ikke bare en revne. Det ramte ogsÃ¥ hÃ¥rdt. At det ikke “bare lige” var en revne, men hele vejen gennem knoglen. Selvom det nødvendigvis ikke er mere farligt og kompliceret end en revne, sÃ¥ blev jeg alligevel trist ved tanken.
Selve det at få gipsen af, var ikke en god oplevelse for Marvin. Men han klarede det flot trods alt. Han blev rigtig, rigtig bange for gipssaven og bagefter den store saks til at klippe med.
Vi blev sendt videre til røntgen – hvilket havde været lidt smartere at tage inden gipsen kom af. Lægen havde bestilt billede af kontrol af lÃ¥rbenshalsen. Dvs helt forkert. Marvin havde jo ikke brud i hoften eller lÃ¥rbenet. Det krævede lidt ringen frem og tilbage inden radiologen var overbevist om at det altsÃ¥ var knæregionen der skulle tages billede af. Stod med Marvins gips i hÃ¥nden og kunne vise hende at den altsÃ¥ absolut intet havde med hoften at gøre.
Det korte af det lange var at Marvin blev rigtig utryg ved det hele og var meget ked af at skulle have taget billede.
Men han klarede det.
Vi klarede det.
Nu mÃ¥ han bare gerne kunne gÃ¥ igen…
Der er ingen genoptræning til en dreng som ham, så vi må igang herhjemme. Jeg tænker at investere i en ny bObles figur, men er ikke helt overbevist om hvilken. Han har kyllingen, skildpadden og elefanten.
Alt i alt har dagen idag været præget af en masse følelser, forventninger og skuffelser. Sidder bare tilbage med med en ked af det følelse og mor-fortvivlelse.
Håber snart han finder modet til at prøve at gå… Og ja nogle gange er det svært at være mor og hjælpeløs….knus