Alts̴ jeg er jo tilstede, men det er bare ikke rigtig som om at den Jeanette jeg var engang er tilstedet. Det er som om overskudskampen er i fokus og derfor glemmer jeg mig selv. Jeg kan bruge en hel dag p̴ at spekulere og lige pludselig er der g̴et flere timer Рmen hvad har JEG lavet?

Jeg har snakket med min psykolog omkring mindfullness, omkring det at være til stede i det øjeblik man befinder sig i. Om at være til stede omkring den givne ting man er igang med. 

Jeg har VIRKELIG svært ved at koncentrere mig. Selvom det mest simple for alle mennesker, uanset hvem man er, burde være at foretage sig én ting af gangen – det er virkelig svært?

Du kender det mÃ¥ske fra dagligdagen. Du skal hente et glas vand i køkkenet, men pÃ¥ vejen ser du lige en tallerken der skal med ud i køkkenet til opvask. Og ved opvasken stod der jo lige er glas du lige sÃ¥ godt kunne vaske op. Og sÃ¥ er det ene glas vasket op, sÃ¥ tager man lige resten. Viskestykkerne skulle vidst ogsÃ¥ vaskes? Og brødristeren, den kan jo godt komme pÃ¥ plads nu. Nej vent jeg mÃ¥ hellere lige finde rene viskestykker først og en klud selvfølgelig. Nu kommer brødristeren pÃ¥ plads, og sÃ¥ kan bordet blive tørret af. Nu har jeg vidst fortjent lige at sidde ned 5 minutter. Og her sidder jeg sÃ¥ – jeg er da egentlig tørstig. NÃ¥ ja, det var et glas vand jeg skulle hente. 

Det er virkelig mig i en nøddeskal. Jeg har sÃ¥ svært ved at gøre kun en ting af gangen. Men idag gjorde jeg noget for mig. 

Jeg tog pÃ¥ en lille tur, gik ind i en butik og købte en gave bare til mig. Og bare fordi… Fordi alle ret til en gave. 

Ekspedienten spurgte om det var til en gave, “ja”. 

Jeg har pakket en gave op idag. Den var til mig… Fra mig…

Til Jeanette fra Jeanette og jeg følte glæde. 

“Det er ærgerligt flok ikke kan være lykkelige uden lykkepiller”

Jeg er faldet over den virkelig fine neonpinke rib hos stofdepotet og jeg elsker den virkelig. 

Resultatet blev disse bukser:

Jeg mødtes i Torvehallerne med skønne Anne-Sofie og fik chancen for at møde Simone ogsÃ¥. De er begge to nogle skønne piger – og jeg er ret sÃ¥ sikker pÃ¥ det ikke er sidste gang vi ses. 

Vi spiste en sandwich og fik lige vendt lidt af verdens situationen inden vi skulle videre. 

Sikke en herlig hækle- og strikkecafé! Et vrimmel af hækle- og strikkeglade mennesker. Vi var vidst omkring 25. 

Omgivelserne var perfekte i Uldstedets butik hvor vi var omgivet af garn og masser af inspiration. 

Rice havde været sÃ¥ flink af sponsorere service og en lille give away. 

I min ende af det ene bord sad vi Susan (Annas mor blogger), Astrid (Rock’n’roll hausfrau), Simone (Tykt og tyndt), mig selv og Anne-Sofie (Fingernem). 

Der blev strikket pÃ¥ en pude, strikket ponchoer, hæklet My Little Pony’s og strikket Harry Potter luffer. 

En skøn, skøn aften og jeg er helt klart klar en anden god gang! 

Mønsteret sagde “easy” – øh, nej?!

Det hele startede godt, mønsterdelene passede og de første par syninger gik som smurt. 

Men hvad var nu det? Men kjole med foer uden ærmer – ja det er da vidst noget fanden har skabt? Og efter det var det som om det vare ingen ende ville tage. Jeg fattede absolut ingenting af at sy bunden sammen – jeg prøvede MANGE gange og endte med at klippe bunden af kjolen 2 gange. 

Til sidst lykkedes det! Jeg blev sÃ¥dan helt fanden i voldsk, det skulle gøre som jeg ville have det! Basta! Og det var ikke til diskussion. 

Resultatet af dagens anstrengelser (og banden og svovlen):