Ja hvem gør sådan noget?
Ingen, men hold op hvor har jeg tænkt tanken mange gange de sidste par timer.
Here it goes…
MIN plan, inde i mit hovede, for fredagen: Marvin skulle hentes tidligt fra vuggestuen. Jeg havde tidligt fri og vi har bare ikke haft så meget tid sammen efter jeg er startet op på studiet i praktik.
NÃ¥r Marvin var hentet skulle vi hoppe i vandpytter hen til Brugsen hvor vi skulle handle ind til at bage kage, handle vinduer ind til Disney Sjov og ellers bare nyde noget tid sammen – kun os to. PÃ¥ vejen hjem skulle vi forbi pølsemanden og have en pølse med hÃ¥ndtag og “chokolade”, som Marvin siger. Jeg kalder det nu bare remoulade.
Når vi kom hjem skulle vi bage kage sammen, male Marvins oldemors fødselsdagsgave og lege med biler.
SÃ¥dan foregik det:
Marvin skulle hentes tidligt i vuggestuen. Han starter med et “Nej mor, gÃ¥ væk, Marmin leger biler!”. Jeg fÃ¥r ham lokket med, hvis han mÃ¥ krydse af at han er gÃ¥et. SÃ¥ langt sÃ¥ godt. Men hvor er blusen? Jagten pÃ¥ blusen gÃ¥r ind og pludselig opdager Marvin den famøse brandbil.
“Bruun bruuuuhn”.
“Marvin, kommer du ud og finder dine støvler?”
“Neeeeej! Marmin leger brandbil, gÃ¥ væk mor”.
Og herfra starter koncerten. Ja, altså skrigekoncerten. Han smider sig på gulvet, skriger, sparker, slår, råber.
Det vil ingen ende tage. Han nægter af få tøj på, støvlerne sparker han af H til. Efter 30 minutter uden nogen fremgang ender jeg med at måtte tage ham under armen, bogstavelig talt, og slæbe ham hjem. Op af trappen til 3. sal.
Det fortsætter en time. Skrig, skrÃ¥l, sparken pÃ¥ døren og følelsen af “nu gÃ¥r jeg snart hjemmefra”.
SÃ¥ meget for en hyggelig fredag eftermiddag. Not.
Aftensmaden bestod af skrig og en dreng der kastede rundt med maden. Geeesh!
Kl er 19.15 nu. Marvin stoppede for 15 minutter med at skrige så snart noget ikke passede den unge herre.
2 Ã¥r – selvstændighedsalder – jo deeeet.
Han blev ikke sat til salg. Men jeg tænkte tanken, og jeg er garanteret ikke den eneste der har tænkt den tanke om sit barn.
Der er mange gode stunder med sÃ¥dan en lille dreng, men engang imellem sÃ¥ giver virkeligheden lige en et bitchslap og minder en om at alt ikke er lytter idyl – selvom der nok er mange der ikke vil være ved det.
Det er en af sandhederne om at få børn.