Jeg har nu modtaget alle disse skønne lapper 🙂 Det var jo en hel fest at Ã¥bne postkassen: “Neeeej, et brev til mig, nej dog, et brev mere til mig… Jamen dog… Den og den og den og den er jo ogsÃ¥ til mig” 😉
Allerede nu tænker jeg over hvordan hulen jeg lige skal få dem alle til at passe sammen.
Jeg kan rigtig godt lide marimekko-lappen med de røde/lyserøde blomster. Det er ikke en farve jeg “normalt” har i mit sortiment da jeg jo plejer at sy ting til min søn. Fantastisk med lidt “anderledes”.
Jeg mÃ¥ allerede indrømme, at da jeg læste indlægget pÃ¥ Lindas blog omkring at hendes lapper var klippet og klar – ja sÃ¥ håååbede jeg pÃ¥ at der ville dukke en lap med fÃ¥r op hos mig. Og det gjorde der – det er min yndlings!
Min yndlingslap i dette “kuld” mÃ¥ være den gule lap med uglerne – den er da lige til at blive i godt humør over. Igen er der masser af farver over feltet.
Lapperne her er nogle der virkelig kan udfordre mig – misforstÃ¥ mig ikke – jeg synes de er super retro fede, men er total ude af min “comfort zone”. Yndlingslappen i dette “kuld” er lappen i midten, jeg tror det er de stærke kontraster der gør udfaldet.
Jeg begynder at drømme mere og mere om at fÃ¥ lidt retrostoffer pÃ¥ mit stoflager, men jeg har bare ikke rigtig pladsen. Mon jeg kan fÃ¥ styret mine lyster her i bloglegen? 😉
FarvestrÃ¥elende lapper – lige stof jeg selv ville have valgt, ret sjovt 🙂 Især lappen med de mange bobler oven i hinanden synes jeg er helt fatastisk.
I dette kuld lapper er det lappen øverst i venstre hjørne der er min yndlings. En herlig blomstret uglelap.
Det er sjovt at se hvor forskellige alle lapperne er!
Og så kan jeg ikke blive enig med mig selvom hvad motivet på den nederst til højre er. Set fra den ene side (på hovedet-agtigt i forhold til dette billede) kan det ligne en fugl med lilla næb og et eller andet i hånden. Ser man det fra den anden side ligner det lidt en pige fra out of space med hjelmagtige briller og en enkelt ørering i venstre øre. Hvad ser du?
Her er min yndlings uden tvivl lappen med æblerne, hvor der sÃ¥ lige pludelig er en orm i det ene 🙂 Det er nogle skønne (primært) børnemotivslapper – jeg synes der er herlige. Peter Plys har ogsÃ¥ bare en helt speciel plads i mit hjerte.
IgÃ¥r blev jeg færdig med puffen i zpagetti. Planen er at den skal bruges som fodskammel til vores stadig upcomming palle-sofa – ja vi mangler stadig en palle 😉 Det har været hÃ¥rdt arbejde at først hækle det runde tæppe og sÃ¥ hækle puffen. Det er noget utrolig tungt garn, men synes ogsÃ¥ bare det er über fedt fordi det giver et lidt groft og holdbart look.
Opskriften er fra Yarnfreak, det samme er garnet. Fyldet er to af Ikeas de billigste sommerdyner til en flad 20’er stykket.
M er desværre ramt af det dersens sygdom, som desværre ikke er en nyhed her på matriklen.
Det lille pus har en tendens til at slæbe alt til sig og når han er syg, ja så går han all in.
SÃ¥ledes har M pÃ¥ sine 10 levemÃ¥neder præsteret: – 6 mÃ¥neders kolik – LÃ¥sning i lænd og nakke – Rotavirus – Skoldkopper – RS-virus – Astmatisk bronkitis … og selvfølgelig de normale forkølelser, reaktioner pÃ¥ tænder mm.
^^ Kan vi blive enige om at vi HAR taget en (eller flere) for holdet? Nu gider vi sgu ærlig talt ikke mere sygdom!
Jeg havde ikke forventet mit barn aldrig vil blive syg, men jeg havde heller ikke forventes han skal rammes så hårdt hver gang.
à h, det blev vidst lidt brokke-agtigt, i kan vel klare det? 😉
Jeg har også modtaget nogle skønne lapper idag, men jeg magter ikke lige at flashe dem nu. Det kommer snarest!
Jeg starter forfra med min rombe count down. Har besluttet mig for at bruge en hæklenÃ¥l 6, istedet for den 6,5 jeg først begyndte med. Jeg er blevet helt hooked pÃ¥ Clover hæklenÃ¥lene, og de gÃ¥r kun til str 6 – sÃ¥ str 6 it is!
Kunne egentlig ikke finde en passende overskrift, men min aften/nat tog sig en drejning igår jeg ikke havde ventet. (Desværre på den negative måde).
Jeg var for første gang siden M blev født ude at føjte. Vi var 7 tøser fra min online mødregruppe der mødtes inde i Kbh til en god gang mad og senere en drink (læs: kande) eller to. Det var super hyggeligt og fedt at være ude!
Da festen lakkede mod enden var vi tre tøser der fulgtes til Hovedbanegården. Jeg tog billederne nederst i indlægget og tænkte på jeg ville lave et indlæg omkring hvordan der aldrig er stille i Kbh, til trods for Hovedbanegården virkede forholdsvis tom.
Jeg kigger op pÃ¥ skærmen med s-togafgange hjem: 19 minutter. En indisk gut spørger mig om hvilken vej Nørreport er og jeg peger over pÃ¥ de andre spor. Beslutter mig for at tage toget i modsatte retning og sÃ¥ hoppe pÃ¥ metroen. Magtede ikke at stÃ¥ i den bidende kulde. Nede pÃ¥ sporet møder jeg den indiske gut igen. Vi havde begge drukket og han begynder at snakke til mig. Havde ikke den store lyst til at snakke, men lidt small talk bliver det til. Han skal med samme tog som mig; til Nørreport. I toget vælger han sÃ¥ at blive ved med at tage mig i hÃ¥nden, give mig komplimenter om mine flotte handsker (what?!) og han fatter mildest talt ikke en hentydning. Det ender med jeg nærmest rÃ¥ber ind i hovedet pÃ¥ ham: “NO!”, mens han svarer “Why not, I know you want to”, “I’M FUCKING MARRIED!!!”. … I samme sekund nÃ¥r vi til Nørreport. Jeg spæner ned af rulletrappen til Metroen; 4 minutter til næste tog. Jeg stÃ¥r og holder øje med om han kommer, men ser ham ingen steder. Jeg kommer med metroen og Ã¥nder lettet op. Stationen før Vanløse opdager jeg ham i den anden ende af toget?! (Da vi small talkede sagde han at han skulle til Ãsterbro, ikke Vanløse). Jeg bliver mega bange. FÃ¥r øjenkontakt med ham og tænker “Oh fuck!”. Jeg bor 1 km fra stationen ca og jeg LÃBER i lorte snevejr hele vejen hjem , stortudende.
Det er noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet. Aldrig nogen sinde har jeg været så glad for at komme hjem, lukke mig ind og lige dobbeltjekke at døren var låst.
Så hvad der egentlig var intentionen om at skrive om en stille nat i København, blev en ubehagelig afslutning på min aften.